Hvad folk siger om mine ture

Vi blev mødt af den danske rejseleder Nina Ferdinand, som er bosat i Phnom Penh og som med stor kærlighed har kastet sig over Cambodja. De næste 14 dage tog Nina os med rundt i landet og præsenterede os for det travle storbyliv i Phnom Penh, små lokale, fattige og primitive samfund, mangfoldigt natur- og dyreliv og mange kulinarisk spændende opleveler – alt sammen oplevelser som ingen havde haft fantasi til at forestille sig eksisterede. (Læs hele beskrivelsen her..)

Lotte, Nina, Kirsten & Frederikke

“Februar 2015 gav mig en af livets store oplevelser – Cambodia! Jeg havde hjemmefra tilmeldt mig: Cambodia 14 dage med kultur & strand, med Nina som guide/ rejseleder.

Det blev 14 dage med dybe indtryk fra Cambodia’s historie, 14 dage hvor mine øjne stod på stilker og de små hår i nakken rejste sig af begejstring ! Det blev også 14 dage med grin, masser af hygge, lækker mad, sol og strand!

Vi startede turen i Phnom Penh, hvor vores base var Goldie Guesthouse – skønt sted med et meget venligt og omsorgsfuld personale ! Og så har Goldie byens bedste massage!

Dagene i Phnom Penh bød på: Killing Fields og Toul Sleng (tortur museumet) – begge ganske uhyggelige, men et ‘must’ i respekt for Cambodia’s befolkning og historie…

Promenade-aftentur på River Side. Heldags tur til Udong, tidligere hovedstad. Nationalmusset, Kongepaladset også et must. Bådtur på Mekong floden til Silk Island – imponerende !

I Phnom Pehn spiste vi på forskellige, nøje udvalgte af Nina, fantastiske restauranter ! Glæd jer gastronomer!! Efter 4 meget spændende dage i Phnom Penh, fløj vi til Siem Reap. Her havde vi 3 fantastiske dage ! En uforglemmelig dag fra før solopgang.. at se Angkor Wat stå op med solen, får selv den mest berejste ned i knæ – der er SÅ megen energi og historie i dette kæmpe område af templer.. og vores lokale guide kunne historien!

Siem Reap bød også på et par dage, udenfor de turistede områder. Naturoplevelser på cykel og til vands. Et møde med den meget venlige,smilende og imødekommende lokalbefolkningen. Endnu nogle uforglemmelige dage!!

Herefter fløj vi til Sihanouville, hvor vi blev indlogeret på Ream Guesthouse, der ligger med benene helt nede i vandkanten – skønt!! Her nød vi solnedgange fra det lokale og meget smukke tempel, sejltur i mangroven, endnu engang fantastisk mad og ikke mindst total afslapning og fri leg på den dejlige strand & vand! Tænkte faktisk, at nu kan det ikke blive bedre, men på 10. dagen pakkede vi taskerne.. Nu skulle vi sejle ud på en af de små pragtfulde øer – Koh Rong Samlon. Her havde vi 4 absolut suveræne afslapningsdage, med hvide sandstrande, tyrkiesfarvet vand, grønne tætbevoksede bjerge, små stier gennem junglen, hvor aber og fugle kunne ses og høres, små skønne restauranter. Igen boede vi super komfortabelt og med fødderne i vandkanten. WOW !!!

Så summa summarum : Nina’s Cambodia var et af de helt store oplevelser ! En tur med mange, forskellige og uforglemmelige oplevelser! Små dejlige, komfortable og mega hyggelige overnatninger. Meget forskelligt, særligt udvalgt af Nina, og super lækkert mad ! Lattermusklerne kunne mærkes af alle på turen – en rigtig god stemning, der naturligvis udsprang fra vores dygtige og meget charmerende rejseleder Nina !! Topkarakter !

Så Cambodia og Nina – det blir ikke sidste gang og tusinde tak for en uforglemmelig oplevelse !!
En særlig hilsen til det venlige og hjælpsomme personalet på Goldie og alle de søde og hjæpsomme Tuk Tuk – chauffører.”

Gurli Bitton, Aarhus - TAK for en fantastisk spændende tur !!
“Cambodia er et meget spændende og varieret land – et land der er fyldt med historie og en mangfoldig kultur. Man kan finde stort set alt; smukke strande, meget gamle tempelruiner som det imponerende Angkor Wat, rester af fransk kolonialisme, en overskuelig hovedstad, Phnom Penh, hvor man kan leve i sus og dus for ganske få penge, og hvor man kan købe stort set alt hvad man har lyst til i bedste turist stil.

Men landet har så meget andet at byde på, fx en utrolig gæstfri befolkning, og det på trods af at de har oplevet en frygtelig tid for ganske få år siden under Pol Pot regimet. Cambodia har også sine steder en bjergtagende natur med et rigt og varieret dyreliv, og det er værd at se! Nina Ferdinand har en bred og grundig viden og kender Cambodia rigtig godt. Hun er en god og indlevende rejseleder, og hvor man absolut føler sig i de bedste hænder.

Det er spændende steder man bliver ført hen til, og jeg kan kun anbefale hendes ture rundt i Cambodia!”

Nils Bonne, Aarhus - Anbefaling af Nina Ferdinand''s Cambodia ture.

“Det er let og sikkert at holde ferie i Cambodia “på egen hånd” med Nina Ferdinand som hjælper og rådgiver. Vi sørger bare selv for at købe flybilletter, så ordner Nina resten!

Bliver hentet i lufthavnen af taxa og kørt til hendes skønne Goldie Guesthouse, der har en god placering centralt i Phnom Penh. Gode værelser, venlige ansatte og fantastisk god og billig massage. Bare at gå en tur og se på trafikken er en oplevelse!

Nina hjælper med ALT. Foreslår udflugter til forskellige steder i det skønne land. Bestiller og reserverer busbilletter, kørsel med tuk-tuk og taxa (meget billigt), overnatninger forskellige steder, markedsbesøg, spisesteder m.m.

Det er snart et år siden, vi var der og glæder os til at komme tilbage igen i jan./febr. 2015. 2 – 3 uger er passende – og kom igen!

Nina og Cambodia kan varmt anbefales!”

Frode Riget, Aarhus - Ferie på egen hånd i Cambodia
Del siden med en venShare on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email to someone
email